Fogosch 2017, JOISEPH

170 kr. / 12,0 pct.

Hvad er vi ude i?
Det er 100 pct Grüner Veltliner, som JOISEPH har ladet stå på skallerne i ét døgn, før saften er blevet presset ud af druerne. Det er en i min bog smuk fortolkning af denne klassiske østrigske drue. Fogosch’en er dejligt saftig, mineralsk og måske ligefrem vanedannende.

Hvad ville jeg servere til?
En risotto med tørstegte svampe og et godt riv parmesan.

Bonusinfo!
Da JOISEPH ikke har presset saften ud af Grüner-druerne med det samme, kan man teknisk set kalde det en orangevin. Jeg synes dog, at man skal op på mindst 7 dages maceration, førend man kan kalde det orangevin. Derfor vil jeg kalde denne Fogosch en hvi’vin.