Le Blanc I 2015, Max sein Wein

170 kr. / 13,0 pct.

Hvad er vi ude i?
Max Baumann tager nogle på papiret ret kedelige druer, giver dem noget skalkontakt + kærlighed + tid, inden han frigiver dem. Det her er en macereret Müller Thurgau (14 dage), der har stået på kalkholdigt jord. Resultatet er imponerende og potentialet stort. I næsen er den krudtet. Den skal lige ha’ basket med vingerne. I smagen udfolder sig abrikos, citrusnoter og smagen af friske granskud. Jah!

Hvad ville jeg servere til?
Du er i det kække hverdagshjørne, hvor du inviterer venner over på en omgang carbonara. Og så knapper du denne vin op. Syren heri er et lummert match til fedmen fra pecorinoen og pancettaen.

Bonusinfo!
Max boltrede sig i en række vinkældre, før han i dag nu arbejder fuldtid hos østrigske Gut Oggau. Han har således fået lov til at samle en masse erfaring til sig, fået rum til at eksperimentere og modtaget gode råd fra dygtige vinmagere, inden han har givet sig plads til at lave vin i sit eget navn.