Max sein Wein
Vin har altid været en del af Max Baumanns liv, hvor både faren og bedstefaren var vinbønder. Max var dog nødt til at søge væk for at komme tættere på den type vin, han ønskede at lave. Det bragte ham til bl.a. New Zealand og Østrig, hvor han søgte inspiration hos Claus Preisinger, Gut Oggau og Judith Beck.
”Max sein Wein” blev født.
Han har langsomt overtaget sin fars (i forvejen økologiske) marker, hvor Max pt har 3,5 ha. fordelt på druerne Müller Thurgau, Gewürztraminer, Pinot Gris, Sylvaner, Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier.
Trods sin beskedne alder af blot 27 år laver han svært dragende vin med kompleksitet, nerve og legesyge.