Martin Vajčner
Martin Vajčner laver virkelig flot, mineralsk og energisk vin fra Znojmo-regionen, Tjekkiet.
Han kommer fra en stolt familie af vinbønder (vi er tilbage i 1600-tallet), og han har i dag 8 ha vinmarker, hvoraf de fleste ligger tæt på en beskyttet nationalpark, hvorfor biodiversiteten er høj.
Vajčner er en sand geologinørd og kan snakke timevis om blå kvarts, pannonisk sandsten, marine fossiler og fed skovmuld. Da hver vinmark kan bidrage med noget forskelligt som følge af dens undergrund, blander han aldrig druer på tværs af vinmarker. Så hver vin bliver betragtet som en enkeltmarksvin.
For Martin er det nemlig vigtigt, at du kan fornemme (og smage!) vinmarkens terroir.
De røde er til den lyse og mere saftige side, hvor Martin har en åbenlys fascination af Jura-regionens tilgang til at lave rødvin.
Druer: Pinot Blanc, Grüner Veltliner, Sauvignon Blanc, Pinot Noir, Zweigeltrebe, Blaufränkisch, Riesling, Welschriesling.